Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann. 245
Jeg har ved mit „Udvalg af Claus Frimanns Digte"
søgt at fornye Erindringen om denne Folkets Sanger*).
En af de mærkeligste Mænd, om ikke den
mærkeligste, i denne norske Digter-Række er Johan
Nordahl Brun, der ogsaa en Tid lang blev anseet som
den største Poet i Rækken. Men den Fylde, han
besad af poetiske Grundkræfter, blev ei rigtig
udviklet, og han forbrugte et stort Fond af indre Poesi
i andre Retninger, i Livet og paa Talerstolen. Det
var en Mand af usædvanlige Dimensioner, og ved at
fornye hans literære Erindring kommer man
uvilkaarligt til at lægge særegen Vegt paa hans
Personlighed. Vi have seet hans myndige Optræden,
hvorved der dannedes en Kampplads af det
Svingerum, han behøvede. Medens han her stod fortørnet
og udfordrende, gik hans Modsætning Wessel ham
lattermild imøde, og overvældede ham uden
Styrkeprøve. Nyerup bemærker med Føie, at man neppe kan
finde to mere ulige Personer end disse tvende
samtidige Normænd. Paa Brun, mener han, kan
anvendes Ordene i Visen:
„Her kommer den Stolte med Brask og med Bram,
og kneiser som Nordhavets Bølge". —
*) Se Stykket om „Claus Frimann" i det foregaaende 6te
Bind, Side 192—209.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
