Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
En literær Situation.
tilsidst, at Hulen i Jøndalen egentlig er et Pantheon
for de norske Sangere. Denne Hule bar da
Digteren udstyret paa det Rigeste. I Digtets Forerindring
siger ban: „Der kan Ingen fortænke mig for den
Ødselbed, hvormed jeg udsirer det Indvendige i
Jø-nas Bolig. Guld, Sølv og Ædelstene koste en
Digter Intet, kun at han med Sm ag vælger af Naturens
store Forraad, hvad han behøver til sit øiemed."
Det kommer da an paa, hvad Storm har forstaaet
ved Smag. Og derom giver Digtet tilstrækkelig
Oplysning. Til en Prove kan man mærke sig,
hvorledes den norske Huldre, Nymfen Jøna, er
udstafferet:
„Et blegrødt Taft fra Skuldren flagred ned
til Saalen, som var med Guldlidser bundet,
om trinde velskabt Beltested
et søgrønt Baand vellystigen var vundet.
I kruset Lok balsamisk Rose skimred,
paa Alabaster-Arm Smaragd og Onyx glimred".
Den mærkeligste Del af Storms Poesi og,
saavidt man ved, hans tidligste Vers er upaatvivlelig!
den Samling af Folkedigte, han har skrevet i
gud-brandsdalsk Dialekt. Her er megen uforfalsket Glæde
over Natur og Bonde-Liv, men ogsaa Ytringer af hin
krasse Sandselighed, hvormed blandt Andet det
slemme Nattefrieri ganske uforblommet er besunget.
I disse Digte, der vistnok ei overalt bevare den
fuldkomne Troskab i Kostumet eller den naive Tone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
