Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Storm. — Christen Pram.
265
i Foredraget, har dog Storm udviklet en
eiendommelig poetisk Kraft, som han i ingen af sine til
Skriftsproget henhørende Poesier har naaet. Dette
Forhold viser, til hvilken Grad hin Tids poetiske
Kunst-Stil endnu har været ubekvem for Udtrykket
af de Stemninger og Tilstande, der, uden at være
indsungne i de herskende Tonarter, fordrede Poesiens
umiddelbare Udfoldelse. Og her tilbyder Claus
Frimanns Folkedigte en interessant Sammenligning; thi
denne Digters Talent viser sig saa meget større
deri, at han, uden at opgive Skriftsproget, dog kunde
danne i Sandhed dybere Fremstillinger af og for
Folkelivet, end Storm, der, for at opnaa nogen
Virkning paa denne Bane, maatte unddrage Literaturen
sine bedste Vers. Disse Stormske Folkeviser bleve
ellers foranledigede ved et Exempel, som Stokfleth
med sit Digt „Heimatkomsten" havde givet ham.
Men dette Arbeide er igjen, efter Forfatterens
Erklæring, blevet offentliggjort af en Grund, som i alle
Fald ligger udenfor Poesien. Han vilde nemlig
derved vise den uvelkomne Portion af de danske
Embedsmænd i Norge Vanskeligheden af at finde ud af
det med Normændene. „Den Danske skal", siger
han, „fra sin egen Besværlighed i at forstaa den
haarde Mundart slutte sig til Umuligheden for
Hallingdølen at forstaa det sirlige elanske Sprog".
Blandt Storms uheldigste Arbeider maa man
henregne de Digte, som han skrev med filantropisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
