Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Rein.
209
Sammensmeltning, en eiendommelig Bearbeidelse i
Baggesens Digtning.
Den mest anseede og oftest nævnte Elegiker i
hin Mellemtid var Jonas Re in. Den melankolske
Poesi var hans specielle Fag. Om sig selv sagde
han: „Jeg, som var til tidlig Vemod fod", og
Zetlitz kalder ham „den sande Sorgs ulignelige Sanger".
Rein var en Præstesøn, fodt i Surendalen i
Trondhjems Stift 1760. Han blev Student 1777, tog
derefter baade den theologiske og den saakaldte store
filologiske Examen, og opholdt sig ved Universitetet
lige til 1791, stadigt syslende med Literatur og
Sprog-Studium. Blandt de norske Selskabsbrødre
synes han, med sin triste Sang og med sit dæmpede
Væsen, at være en fremmed Skikkelse, og naar man
betragter Norske Selskab efter den gængse
Opfatning, skulde man allermindst tro, hvad der dog var
Tilfældet, at han yndede denne Kreds og søgte den
gjerne. Vei var et alvorligt Træk altid kjendeligt i
Selskabets Fysionomi, og i dets poetiske Samlinger
forekommer nok af elegisk Digtning. Men dets
Grundretning og egne Samlivs-Tone, — hvorledes,
kunde man sige, forligtes disse med Reins
Karakter? Ogsaa her faar man Syn for, at Norske Selskab
har været bedre end sit Rygte. Rein havde ligesaa
vist strenge Sæder som omfattende og dybe literære
Interesser, og han har selv meddelt sin Biograf
Lyder Sagen, at Norske Selskab var hans Aftentimers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
