Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
En literær Situation.
behageligste Asyl. Her „knæsatte" Wessel ham, og
gav hans literære Bestræbelse veiledende Vink, —
her fandt han de velgjørende Indtryk, hvis Erindring
længe efter kunde formilde hans Tungsindighed.
Det er kun retfærdigt, at holde dette Billede mod
saadanne Angivelser som Storms Notits om de norske
„Afskyeligheder", og mod den gangbare Sætning, at
Selskabet just paa den Tid henfaldt i Afmagt. Og
man vil derved kunne danne sig en sandere
Forestilling om den Aand, der, trods al tilfældig
„Afskyelighed", var herskende i dette Selskabs-Liv.
Som Digter optraadte Rein, 1786, forst med en
Tragedie: „Hagen og Axel", der behandler det
bekjendte Emne: Axels og Valborgs Kjerlighed og
Adskillelse. Men det Dramatiske var ei lians Sag, og
Tragedien kom hurtigt i Glemsel. Senere lagde han
Planen til et andet større Digt, der skulde blive et
Epos over Gustav Adolf; men dette Foretagende
svandt ind til et Slags religiøs-historisk Kantate.
Hos Jonas Rein var den elegiske Poesi indledet
af en H}^pokondri, der plagede ham legemligt og
afprægede sig i hans Karakter. Dette fysiske Anlæg
var uden Tvivl hos ham noget stærkere end det
poetiske, og derfor har hans Klagedigtning i det Hele
ei den fulde Gyldighed, der gjelder for Digtekunstens
Domstol. Hans Poesi mangler just det rette
personlige Prægl; han har intet bestemt
Digter-Fysio-nomi. Med dette svagere Ingenium forbandt han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
