Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Zetlitz.
275
unge Hustru, som han elskede liøit. Jeg har hørt
sige, at han en Morgen vaagnede halvt afmægtig, og
fandt hende ved sin Side død af Blomsterduften fra
Potteplanterne, der stod i Værelset. To Aar efter
indgik han et nyt Ægteskab, der, som hans Biograf
udtrykker sig, igjen forsonede ham med Livet. I
Aaret 1800 blev han Sognepræst til Eidanger, og
1808 til Nykirken i Bergen, hvor han nød
ualmindelig Anseelse og blev søgt som en meget begavet
Taler. Han var, som bekjendt, Medlem af
Rigsforsamlingen paa Eidsvold. I de sidste Aar af sit Liv
henfaldt han til den sorteste Melankoli, og var
bestandigt sygelig. I denne Tilstand viste han sig ofte
bitter og menneskefiendsk. Ganske sløv og affældig
døde han 1821.
En fra Jonas Rein meget forskjellig
Digter-Personlighed er Jens Zetlitz. Det er Sorgens og
Glædens Sanger, der staa ved Siden af hinanden i
Literaturen som i Livet; thi de vare jevnaldrende og
Venner, og Samtiden gav dem hine Navne, der
betegne den stærke Modsætning. Men i Zetlitz’s
Digternatur er der, som i et kortfattet Begreb, en
Forening af den norske Digter-Skoles mest
fremragende Eiendommeligheder, og denne Egenskab er
dobbelt mærkelig hos den Personlighed, der netop
slutter Rækken, — thi Zetlitz var et Aar yngre end
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
