Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
En literær Situation.
Rein. Hos Zetlitz findes ogsaa, i hyppige Udfald
mod den klopstockske Digter-Stil, en Efterklang af
de Norskes Strid med Ewaldianerne. Naar man i
-Øvrigt forestiller sig, hvad der karakteriserer Wessel,
Brun, Claus Frimann og Storm, da ser man, med
noget Bekjendtskab til Zetlitz, lettelig, at hans
Digtning, uden at det er kommet saaledes paa
Efterligningens Vei, har Træk, der minde om enhver af disse
Digteres poetiske Væsen. Man kan deraf drage den
Slutning, at han i sit Natur-Anlæg maa have havt
et stærkt og alsidigt Nationalpræg, skjønt man ei
kan sige, at hans Poesi i egentlig national Retning
naaede nogen sand Fuldendelse. Zetlitz har hverken
Nordahl Bruns umiddelbare Kraft eller Claus
Frimanns geniale Blik og fyndige Humor. Men han
har en Bevægelighed og en Friskhed, der henfører
ham til enhver af den nordiske Sangs Naturkilder.
Zetlitz’s Lyrik har, med al sin Mangfoldighed,
en oprømt Grundkarakter, og derfor fremtræder den
for en stor Del i den muntre Vise-Poesi, som i
Slutningen af forrige Aarhundrede stod i høieste Flor,
og som dyrkedes af de fleste norske Digtere. Brun
var en stor Mester i Vise-Faget, og selv clen
moraliserende Storm skrev Gilde-Sange, der vare lystige
nok. Naar man i vor Tid betragter hine hyppige
Lovsange til et Gildes Nydelser, til Vinens og ofte
endog til Madens Pris, skulde man næsten tro, at
Folk dengang ferte et langt mere overdaadigt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
