Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
En literær Situation.
vis ironisk Opfatning af Livet her driver sit Spil.
Alligevel er det klart, at mange af disse Viser udtale
en Tids-Aand, der altfor meget var fjernet fra det
Livs-Alvor, som ogsaa for Poesien er den frugtbareste
og reneste Spiregrund.
Zetlitz synger som den gladeste blandt de glade;
men han horer ingenlunde til de letfærdigste
Vise-Digtere i denne Periode. Den uformorkede
Livsnydelse i de kordiale Kredse, den rene Lystighed, er
hans Hovedsag, og hans Gilde-Poesi gaar sjelden
udenfor denne Sfære. I enkelte Viser er hans
Foredrag og Tone fuldkommen Bellmansk; saaledes i
Elegien over en vis Lukas fra Piseck, der opnaaede
en Alder af 115 Aar og havde i sit Liv
gjennemgaaet 25,700 Perialer. Men Digteren finder det
tillige nødvendigt, i en vidtløftig Note at kommentere
over sin Forherligelse af denne Helt.
Zetlitz’s Gilde-Sange have ei sjelden erotiske
Strofer; men de angaa kun den lykkelige Kjerlighed.
Hans elskede Elisa har kredentset Vinen, og han
tømmer den til hendes Ære. Her er intet Suk og
ingen Længsel, Forholdet tillader ingen
Sentimentalitet og ingen Tanke, der er uforenelig med et
Glædesbæger. Det friske, overstrømmende Væld af
Munterhed og Livslyst, der laa i denne Digters
Væsen, har givet hans Drikkeviser den ægte lyriske
Temperatur og Klang, der af hans Tids
Glædskabs-Sangere sjelden i samme Grad blev naaet. Dertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
