Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Zetlitz.
277
glimrende Liv end nu. Men det forholder sig dog
ikke saaledes. De selskabelige Fornoielser, og i det
Hele Fordringerne til Livets behagelige Nydelse,
vare dengang kun mere tarvelige. Den Tvivl og
Kritik, der er vore Dages Særkjende, og som følger
os overalt, selv ind i de Tilstande, hvor Nydelsen af
-Øieblikket skulde være uforstyrret, var dengang ei
meget udviklet. Fordi det er saa kj endeligt, at al
saadan hemmende Betragtning er fjernet fra hine
Glædestegn, have de endnu noget Tiltrækkende for
denne Slægt, der er uddreven af sine Fædres Paradis.
Men vor Tid har, til Erstatning for det Tabte, faaet en
skarpere Sands for Samlivets høiere Hensyn og
Frugter, og derfor have vi meget at udsætte paa denne
letsindige Fornoielighed og paa de Ophævelser, der
gjøres over Ting, som vi ei kunne tillægge nogen
tilsvarende Betydning.
Hin selskabelige Epikuræisme havde ingen sand
Hjemmel i det virkelige Liv. Man forkyndte i de lystige
Viser en Levnets-Filosofi, der hverken kunde eller burde
holde Stik. Man segte at synge sig ind i Forestillingen
om en Livs-Lykke, der skulde bestaa i ligegyldig
Fjernelse fra al dybere Trang og Stræben, og endelig
skulde Pokalen være den sidste, afgjørende Instants,
om Virkeligheden alligevel indstillede .sig med sin
strenge Fordring. Man kan vistnok bemærke, at
saadanne Sanges frivole Sætninger dog ei skulle tages
ligefrem som Troesbekjendelser, men at derimod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
