Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Efterskrift om Ewjald. 302
ledes end „som et Vehiculum enten for Guddommens
Pris eller for en og anden moralsk Sandhed, hvis
Indskærpelse kunde gjøre Digtet nyttigt". Ewald
kom dog paa denne Vei, ligesaa vei som hans
moraliserende Medpoeter, stundom et godt Stykke
udenfor Poesiens Enemærker, og det hoit-spændte
Foredrag er langt fra at skjule saadanne Misgreb. Der
er flere tilbagevendende Yndlingspunkter i hans
Livs-Betragtning, der ligefrem høre til Trivialiteterne i
hin Tids Pligt- og Lyksaligheds-Lære, og hvortil
man ei længere knytter det poetiske Udtryk.
Neppe har nogen anden Digter saa ofte nævnt
Dyden som Ewald. Han brugte dette Udtryk endog
paa Steder og i Forbindelser, hvor det for vor
Betragtning synes at tabe sin Betydning. Rolf Krages
Kæmper stride for Dyden, og Balder synger om
Dydens Henrykkelse, som om den var Et med hans
ømme Sværmeri. Intet Under da, at de Forlovede
Herr Ebbesen og Jomfru Hulegaard, Herr Paludan
og Jomfru Lønborg, m. Fl., ogsaa vare Dydens
Slaver, og sammenknyttedes saavel af Dydens Baand
som af Elskovs kjælne Lænker. Men vistnok er
her, under den moraliserende Tendents, mangen fri
Udflugt, der ganske passer til Ewalds vingede Genius.
Og selv hans upoetiske Kaisonnement har et for ham
eiendommeligt Præg, en egen Klangfylde. Dertil
kommer, at hans Tankeliv let gik op i det
Symboliske, og var meget ofte en stadig Anskuen. Saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
