Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift om Ewjald.
303
ledes kunde hans Moraliseren, ham ubevidst, blive
forblommet og billedrig endog der, hvor den udenfor
hans Digter-Liv liggende Anledning i sig selv intet
Stof frembød for en saadan Behandling.
Man gjør undertiden opmærksom paa de hyppige
Spor af en oprindelig Glædesfylde i Ewalds, den
melankolske Digters, Natur. Han syntes, heder det,
at være skabt til at blive Glædens Sanger, men hans
Tilskikkelse vilde det anderledes, — og derfor, mener
man, fik hans Digt-Produktion en anden Vending.
Det er i alle Fald saa, at man ei kjender noget
Digt af Ewald, hvori en ublandet Livsnydelse udtaler
sig. — „Har jeg nogen Tid", siger han, „kunnet
skildre noget af Glæden med Sandhed og Styrke, da
har det været dens Taarer og ikke dens Latter; naar
jeg undertiden har forsøgt at skildre enten en
Selskabeligheds eller Elskovs eller en blomstrende Egns
eller andre slige Gjenstandes smilende Behag, da har
jeg ikke vidst det selv, for jeg fandt min Tone
klagende, og ufrivillige Taarer dryppede hede fra de
Øine, der havde bestemt sig til at smile". — Til
saadanne Ytringer, der have god Hjemmel i Ewalds
lyriske Digtning, kan man føie Modsætningen i
hans Omgangsvenners Ytringer om hans
selskabelige Liv og Talenter. Hans Underholdning, heder
det, havde Intet af den melankolske Stemning, der
gaar igjennem hans Digte, — hans Tale var vittig
øg venlig, og fuld af improviserede Tankebilleder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
