Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift om Ewjald.
305
Kaar, var stillet: dybt nedbøiet, og dog opstigende.
Og i Sandhed, Ewalds Nød, da han følte sig stærk
som Digter, var i sin hele Beskaffenhed upoetisk.
Indtryk fra den, eller dens Afpræg, kunde vanskeligt
forbinde sig med den Opløftelse, der tilhørte hans
indre Væsen, uden ganske at forstyrre den. Denne
stolte, opstræbende Karakter maatte jo finde sig i,
hvad der endog falder haardt at fortælle: Nysgjerrige
Mennesker, der gik til hans Bolig, for at betragte
ham, lagde en ringe Sølvmynt paa hans Seng, naar
de havde seet nok af hans Nød, og Ewald havde
lært sig til at bøie sit ædle, fint-dannede Hoved til
Tak, hver Gang en saadan Skjerv faldt paa hans
Leie. Det var upaatvivlelig^ alene Følelsen af, at
hans Poesi med oprindelig Kraft og Adel kunde holde
sig udenfor alt dette, som var Ewalds eneste Stotte
i Ydmygelsen. Derfor kan der ogsaa i Ytringerne
af hans digteriske Melankoli gjøres nyttige Studier
af ethvert poetisk Gemyt, der ligger i en uklar Strid
med sig selv og sine Omgivelser, og staar i Begreb
med at anse Verden som en Jammerdal. Betragt
de bedste af hans Frembringelser, de Livsbilleder,
som man kan kalde rene Stemnings-Digte! Dette
Smertelige, der gjennemtrænger dem, er som en
klar-dunkel Skumring, der baade har Varme og
Be-skuelighed.
Men i denne Ewalds sentimentale Tonefylde, der
danner hans poetiske Grund-Evne, og hvortil vistnok
J. Welhavens Skrifter. VIII. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
