Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Efterskrift om Ewjald. 304
Men Modsætningen er vistnok kun tilsyneladende.
Ewalds Natur var lidenskabelig, hans Livslyst, da
han endnu kunde slippe den los, var brusende,
overstadig. Hans Higen gik oprindeligt langt ud over
det Maal af Tilfredsstillelse, som den ham omgivende
Virkelighed, endog under gunstige Omstændigheder,
kunde byde. En saadan Sjel kan i Øieblikket
befinde sig paa Oprømthedens, den spillende
Munterheds, Stadium, — men det er snart tilbagelagt. Og
hverken i den ensomme Besindelses eller den higende
Attraas Momenter kan man af en saaledes Bevæget
vente en Digtning, der har Glædens, den uforstyrrede
Tilfredsheds, Udtryk. Om Ewald havde formaaet
anderledes at beherske sin Sandselighed, — om han
aldrig var bleven nødlidende og smertefuld, — hans
Poesi var dog i Grunden bleven den samme:
pathetisk-sentimental, Udtrykket af en higende, urolig og
derfor melankolsk Aand.
Det er i flere Henseender værdt at lægge Mærke
til, at Ewald i sine lyriske Udbrud yderst sjelden
vender Blikket mod sine egne timelige
Smertes-Tilstande , hans Kval er mere hvad man kalder
objektiv, han vender den mod almindelige
Menneske-og Natur-Optrin; men her kan han ogsaa være
tungsindig og mørkladen. Denne Selvforglemmelse staar
vistnok ogsaa i Forbindelse med Ewalds hele
Anskuelse af Poesien; men den henviser tillige til den
Dobbelthed, hvori hans Liv, med saa forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
