Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift om Ewjald.
311
begjærligt blev optagen af tørre Dilettanter, stod i
Strid med Ewalds eiendommelige Sanger-Talent, der,
som bekjendt, fremtonede i Diktionens
romantiskmelodiske Kunst, med Fylde i Versformen, med Kraft
og Ynde i de strofiske Rim-Forbindelser. Det
er vei til Alles Forundring, hvad Oehlenschläger i
Anledning af hin antike Ode-Stil anfører: „Hvo har
et -Ore", udbryder han, „som ikke i disse Ewaldske
Vers fornemmer uendeligt mere Velklang end det
blotte Rim kan give? Den Kunst" lieder det
videre, „hvormed Ewald forstod at behandle Sproget
allerede den Tid, er høist beundringsværdig; dog
skylde vi Sandheden at tilstaa, at denne Opfindelse
i det danske Sprog meget havde den udødelige
Klopstock at takke, som var foregaaet Ewald med sit
store Exempel i det tydske." — Sprogkunsten var
her, i Forhold til dens Anvendelse i Ewalds høist
melodiske rimede Stantser, kun ringe, og Opfindelsen
i det danske Sprog var i alle Fald ei Ewalds.
Stenersen, Tyge Rothe og Flere havde tidligere evet
den, og Debatten om det rimfrie Vers’s Værd og
Skjønhed havde endog vakt Opsigt i det danske
Publikum. Det Fyndigste, man havde udfundet til
Støtte for Klopstocks Reform, var dette, at den
poetiske Tanke saaledes fik større Frihed, efterdi det
nemlig antoges, at Rimet kun var en Tvang og en
Skranke for Digtningen. Vor Forundring maa stige,
naar vi se Oehlenschläger, i Bedømmelsen af Ewalds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
