Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Efterskrift om Ewjald. 312
Poesi, omtrent gaa ind paa den samme Betragtning.
„Vort Sprog" siger han „er fattigt paa Bim, hvilket
er Aarsag i at Digteren midt i Begeistringen maa
søge dem,derved kjøles, og altsaa paa en kunstig Maade
maa sætte sig i Begeistring igjen, hvilket undertiden
mislykkes.’* Yi kunne ei her gaa ind paa den
forlængst udfegtede Strid om Rimets Karakter i den
O O
nyere Poesi, og om dets Betydning som en væsentlig
Bestanddel, ei som noget Udvortes, for den
Digt-Organisme, hvoraf det udformes. Det maa være nok,
at paavise Rimets Hævd og overveiende Anvendelse,
fremfor det blotte Rytmiske, i den lyriske Poesi, —
hvorom da Oehlenschläger selv er et levende Vidne.
Det Ewaldske Forbillede har i dette Punkt kun
havt en stakket Eftervirkning, og er neppe kjendeligt
i den nyere Poesi.
Mellem Ewalds lyriske Digte er der især to,
som til forkjellige Sider smukt betegne hans Ingenium
og Digtekunst. Det ene er Oden til Indfødsretten,
— et selsomt Emne, der i sin Tid fandt nok af
Sangere. Man satte sig i Begeistring over en
Forordning, der jo ei burde betragtes som nogen stor
og opofrende Gjerning af Monarken. Men her har
dog Ewald udbragt et fuldtonende og tankerigt, skjønt
vistnok paa sine Steder overspændt, Poem. Det andet
Digt er det bekjendte „Rungsteds Lyksaligheder",
-en Frugt af et mildt Sommer-Livs lindrende Indtryk.
I nogle Aar boede Ewald i Rungsted Kro, mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
