Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Efterskrift om Ewjald. 342
lære og Religiøsitet, og i det Hele til -Øiemed
udenfor dens egen Kreds, vare i Et og Alt skole-rette, i
den Tids Aand. Lad Nogen forsege at holde Jacob
Badens, Suhms eller Claus Fastings Æsthetik mod
Ewalds, og man skal snart se, at denne sidste ei
medfører noget Nyt. Derfor er det ogsaa mærkeligt,
at Ewaldianeren Abrahamson var en af de förste,
der fra det gamle doktrinære Standpunkt modsatte
sig Oehlenschlägers Retning, og kom derved ind paa
en fast utrolig Miskjendelse af Kjernen i denne
poetiske Reform.
Men maaske Ewald i sin Kunst-Øvelse, i selve
sin Digtning, ligesom Holberg, satte sig ud over
Theorien, og var poetisk fri? — Til Svar derpaa kan jeg
ogsaa her anføre Molbechs Ytring: „Vi kunne ei
negte, at ogsaa Ewald biot har skrevet faa Digte,
hvori vi ikke spore den samme Forestilling, at
Digteren forsætlig maa give sine poetiske Frembringelser
en ethisk Retning, en forudbestemt praktisk, religiøs,
moralsk eller politisk Tendents, hvorved de skulle
opfylde en eller anden dem given og tillagt
Bestemmelse, foruden den, de ved sig selv eller som
Ver-ker af Kunsten have at opfylde". — Denne
Bekjen-delse er afgjørende, og ophæver Paastanden om Ewalds
Overlegenhed i det angivne Forhold. Thi jo mere
det indrømmes, at Ewalds Grundkraft var Pathos, og
at hans egentlige Overlegenhed i Digtekunsten
udtrykker sig i den lyriske Svulmen og stærke Beto-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
