Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift ora Ewald.
347
Digte feler man sig ligesom beaandet af noget
Hoi-tidsfuldt. Snart i lys-dunkle Stemninger, snart i
mægtigt higende Skuen, meddeler han sine Emner et
Skjær af overjordisk Indvielse, — og saaledes kaldte
de ham til Digtning. Hvor han ei har magtet
Fremstillingen, — hvor dens Forhold og Former
svigtede ham, hviler dog en Betoning af dette hans
Digter-Aands magiske Væsen over Billedet. Man
fornemmer det i Rolf Krake, i Balders Død, i Fiskerne,
hvor det gjennemtrænge!- de usikre Skikkelser. —
Det er denne Magt hos Ewald, der har grebet
Oehlenschläger, og det var i Sandhed en Magt fra
Poesiens evige Verden.
Men Ewald har fra en anden Side en
indgribende Mærkelighed i Literatur-Historien. Dette
Digter-Liv bidrog mægtigt til at forandre de
herskende Anskuelser om Betingelsen for poetisk Syssel
og Udvikling.
Ved en Digter tænkte Almenheden sig i vort
Norden, for Ewalds Tid, biot en begavet Natur, som
i ledige Timer havde ualmindelige Midler til at
udfylde Tiden med, — som kunde sætte sig hen og
poetere, medens Andre segte de sædvanlige
Adspredelser. Den var den bedste og fuldkomneste Poet,
som kunde sirligst udsmykke et før behandlet Stof,
eller et nyt, der syntes bekvemt til denne Politur.
Man sværmede for Vers, men tænkte sig ikke, at
den sande poetiske Evne ogsaa maatte betinge Dig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
