Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift ora Ewald. 360
terens Tilværelse, og give hans hele Betragtning af
Virkeligheden en egen Retning. Idet man troede,
at Poesien leilighedsvis godt kunde træde i Forbund
med de tørreste Forstands-Emner, og meddele dem
en vis ydre Beskuelighed, var man endnu langt fra
at fatte dens Værd, som en i sin Kjerne og
Udvikling lige selvstændig Form for aandelig Virksomhed.
Man havde meget moderate Forestillinger om Geniet,
og man nævnte det desto oftere. Charlotte Biehl
vaiet Geni, — Bredal og O. G. Meyer vare ligeledes
Genier. Det var paa Tide, at der fremstod en
Personlighed, der for Alvor var Digter, — der satte sin
hele Sjel paa dette Punkt. Der maatte et helt,
udelt Menneske-Liv til, for at angive, mellem de
mange løse Tone-Løb, en stærk, gjennemgribende
Grund-Tone, og for at vise Billedet af en Kunst, der,
ligesaa vei som enhver anden, forst kræver Lære-Aar
og dernæst vedvarende Udvikling.
Men dette er ikke Alt. Den Digter, der skulde
vise, hvad Magt der er i Poesien, maatte være bar
for al Livs-Lykke, og undvære fast Alt, uden
Digtningens Gave; hans Liv maatte være trykket og
smertefuldt for at det kunde vise sig, at der er en
Styrke-Kilde i Digtekunsten ogsaa for det Indre, hvoraf
den udvælder, hvor meget det end er saaret og
klagende. Dette synes os nødvendigt, for at dog en
Kreds i Almenheden kunde danne sig, der levede i
sand Forstaaelse med Poesien. Og vil man tydeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
