Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift ora Ewald.
349
se, at det nu var den høie Tid, da kan man
henvende sig til Ewalds Samtidige, Johan Clemens Tode,
Udgiver af den literære Tidende „Kritik og
Antikritik". Denne Mand, der var en maadelig,
lialv-poleret Poet, og som aldrig blev ganske lortrolig
med det danske Sprog, horte dog til de
Stemme-givende i Literaturen, og fordrede som saadan,
understøttet af en herskende Opinion, inden endnu Ewalds
Exempel havde virket, et Prohibitiv-System,
hvorefter ingen Andre skulde agtes for Digtere end de,
der tillige havde drevet et Brød-Studium. Under
sin belletristiske Censur anbringer han tillige en
fa-kultetsmæssig, hvorefter man først maatte godtgjøre,
at man var en duelig Theolog, Læge eller Jurist,
inden man lod Noget trykke „i de skjønne
Videnskaber". For denne Fordring kunde vei Ewald
bestaa, efterdi han var theologisk Kandidat med
bedste Karakter. Men hans hele Liv og Virken var
alligevel en Protest mod den forunderlige, aandlose,
men saa hyppigt tilbagevendende Anskuelse, hvorpaa
Todes Forslag er grundet. Det dobbelte Særsyn,
at Ewalds usle Tilværelse var gjennemtrængt og
løftet af Poesien, og at han dertil kun var Poet, og
tog sin Kunst med et ansvarsfuldt Embedes Alvor, —
dette var mærkeligt og afgjørende.
Thi Ewald var som Digter ogsaa deri
betydningsfuld, at han dybt erkjendte Poesiens Kunst-Fordring.
Da han ved Enden af sit Liv overskuede sin Digt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
