Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dynd, det kaldte Heksen sin Tørvemose. Bag ved laa hendes
Hus midt inde i en sælsom Skov. Alle Træer og Buske
vare Polypper, halv Dyr og halv Plante, de saa ud som
hundredhovede Slanger, der vokste ud af Jorden; alle Grene
vare lange, slimede Arme med Fingre som smidige Orme,
og Led for Led bevægede de sig fra Roden til den yderste
Spidse. Alt hvad de i Havet kunde gribe, snoede de sig
fast om og gav aldrig mere Slip paa. Den lille Havfrue blev
ganske forskrækket staaende der udenfor; hendes Hjerte
bankede af Angest, nær havde hun vendt om, men saa tænkte
hun paa Prinsen og paa Menneskets Sjæl, og da fik hun
Mod. Sit lange, flagrende Haar bandt hun fast om Hovedet,
for at Polypperne ikke skulde gribe hende deri, begge
Hænderne lagde hun sammen over sit Bryst og fløj saa af Sted,
som Fisken kan flyve gennem Vandet, ind imellem de
hæslige Polypper, der strakte deres smidige Arme og Fingre
efter hende. Hun saa, hvor hver af dem havde noget, den
havde grebet, hundrede smaa Arme holdt det som stærke
Jernbaand. Mennesker, som vare omkomne paa Søen og
sunkne dybt derned, tittede som hvide Benrade frem i
Polyppernes Arme. Skibsror og Kister holdt de fast, Skeletter
af Landdyr og en lille Havfrue, som de havde fanget og
kvalt, det var hende næsten det forskrækkeligste.
Nu kom hun til en stor, slimet Plads i Skoven, hvor
store, fede Vandsnoge boltrede sig og viste deres stygge,
hvidgule Bug. Midt paa Pladsen var rejst et Hus af strandede
Menneskers Ben; der sad Havheksen og lod en Skruptudse
spise af sin Mund, ligesom Menneskene lade en lille
Kanarifugl spise Sukker. De hæslige, fede Vandsnoge kaldte hun
sine smaa Kyllinger og lod dem vælte sig paa hendes store,
svampede Bryst.
»Jeg veed nok, hvad du vil!« sagde Havheksen, »det er
dumt gjort af dig! alligevel skal du faa din Villie, for den
vil bringe dig i Ulykke, min dejlige Prinsesse. Du vil gerne
af med din Fiskehale og i Stedet for den have to Stumper
at gaa paa ligesom Menneskene, for at den unge Prins kan
blive forlibt i dig, og du kan faa ham og en udødelig Sjæl!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
