Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Den dejlige Duft!« sagde han, »hvor minder den mig
ikke om Violerne hos Tante Lone! Ja, det var, da jeg var
en lille Dreng! Herre Gud, det har jeg i mange Tider ikke
tænkt paa! den gode gamle Pige! hun boede deromme bag
Børsen. Altid havde hun en Kvist eller et Par grønne Skud
i Vand, Vinteren maatte være saa streng, den vilde. Violerne
duftede, mens jeg lagde de opvarmede Kobberskillinger paa
den frosne Rude og gjorde Kighuller. Det var et artigt
Perspektiv. Udenfor i Kanalen laa Skibene indefrosne, forladte
af hele Mandskabet, en skrigende Krage var da hele
Besætningen; men naar saa Foraaret luftede, saa blev der travlt;
under Sang og Hurraraab savede man Isen itu. Skibene
bleve tjærede og taklede, saa foer de til fremmede Lande; jeg
er bleven her og maa altid blive, altid sidde paa Politikamret
og se de andre tage Pas til at rejse udenlands, det er
min Lod! O ja!« sukkede han dybt, men standsede i det
samme pludselig. »Herre Gud, hvad gaar der dog af mig!
saaledes har jeg aldrig før tænkt eller følt! Det maa være
Foraarsluften! det er baade ængsteligt og behageligt!« Han
greb i Lommen til sine Papirer. »Disse give mig andet at
tænke paa!« sagde han og lod Øjnene glide hen over det
første Blad. »Fru Sigbrith, original Tragedie i fem Akter,«
læste han, »hvad er det! og det er jo min egen Haand. Har
jeg skrevet den Tragedie? Intrigen paa Volden eller
store Bededag, Vaudeville. — Men hvor har jeg faaet den?
Man maa have puttet mig det i Lommen, her er et Brev!«
ja, det var fra Teaterdirektionen, Stykkerne vare forkastede,
og Brevet selv var slet ikke høfligt stilet. »Hm! Hm!« sagde
Kopisten og satte sig ned paa en Bænk; hans Tanke var saa
levende, hans Hjerte saa blødt; uvilkaarlig greb han en af
de nærmeste Blomster, det var en simpel lille Gaaseurt; hvad
Botanikeren først gennem mange Forelæsninger siger os,
forkyndte den i eet Minut; den fortalte Myten om sin Fødsel,
den fortalte om Sollysets Magt, der udspændte de fine Blade
og tvang dem til at dufte; da tænkte han paa Livets Kampe,
der ligesaa vække Følelserne i vort Bryst. Luft og Lys var
Blomstens Bejlere, men Lyset var den begunstigede, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
