Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyset bøjede den sig, forsvandt dette, da rullede den sine
Blade sammen og sov ind under Luftens Omarmelse. »Det
er Lyset, der smykker mig!« sagde Blomsten; »men Luften
lader dig aande!« hviskede Digterstemmen.
Tæt ved stod en Dreng og slog med sin Stok i en mudret
Grøft, Vanddraaberne stænkede op imellem de grønne
Grene, og Kopisten tænkte paa de Millioner usynlige Dyr,
der i Draaberne bleve kastede i en Højde, der efter deres
Størrelse var for dem, som det vilde være for os at hvirvles
højt over Skyerne. Idet Kopisten tænkte herpaa og paa hele
den Forandring, der var foregaaet med ham, smilte han:
»Jeg sover og drømmer; mærkværdigt er det alligevel! hvor
man dog kan drømme naturligt og selv vide, at det kun er
en Drøm. Gid jeg i Morgen kunde huske det, naar jeg
vaagner, nu synes jeg at være ganske usædvanlig oplagt! jeg har
et klart Blik over alting, føler mig saa opvakt, men jeg er
vis paa, at naar jeg i Morgen husker noget af det, saa er
det Vrøvl, det har jeg prøvet før! Det gaar med alt det kloge
og prægtige, man hører og siger i Drømme, som med de
underjordiskes Guld: idet man faar det, er det rigt og
herligt, men set ved Dagen kun Stene og visne Blade. Ak,«
sukkede han ganske vemodig og saa paa de syngende Fugle
der nok saa fornøjede hoppede fra Gren til Gren. »De har
det meget bedre end jeg! flyve, det er en dejlig Kunst,
lykkelig den som er født med den! ja skulde jeg gaa over i
noget, saa skulde det være saadan en lille Lærke!«
I det samme slog Kjoleskøder og Ærmer sammen i
Vinger, Klæderne bleve Fjer og Galocherne Kløer; han mærkede
det meget godt og lo indvortes: »Saa, nu kan jeg da se, jeg
drømmer! men saa naragtigt har jeg aldrig gjort det før;«
og han fløj op i de grønne Grene og sang, men der var ikke
Poesi i Sangen, thi Digternaturen var borte; Galocherne
kunde, som enhver der gør noget til Gavns, kun gøre een
Ting ad Gangen, han vilde være Digter, det blev han, nu
vilde han være en lille Fugl, men ved at blive denne,
ophørte den forrige Ejendommelighed.
»Det er artigt nok,« sagde han, »om Dagen sidder jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
