Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en hel Flaade, der sejlede hen under hende; hun saa ned,
og det var kun Havtaage, der jog hen over Vandet. Ja, en
evig Afveksling havde hun for Øje, og nu saa hun det
virkelige Land, hun skulde til; der rejste sig de dejlige blaa
Bjerge, med Cederskove, Byer og Slotte. Længe før Solen gik
ned, sad hun paa Fjeldet foran en stor Hule, der var begroet
med fine, grønne Slyngplanter; det saa ud, som det var
broderede Tæpper.
»Nu skal vi se, hvad du drømmer her i Nat!« sagde den
yngste Broder og viste hende hendes Sovekammer.
»Gid jeg maatte drømme, hvorledes jeg skulde frelse eder!«
sagde hun; og denne Tanke beskæftigede hende saa levende,
liun bad saa inderlig til Gud om hans Hjælp, ja selv i Søvne
vedblev hun sin Bøn; da forekom det hende, at hun fløj liøjt
op i Luften, til Fata Morganas Skyslot, og Feen kom hende
i Møde, saa smuk og glimrende, og dog lignede hun ganske
den gamle Kone, der gav hende Bær i Skoven og fortalte
hende om Svanerne med Guldkronerne paa.
»Dine Brødre kan frelses!« sagde hun, »men har du
Mod og Udholdenhed? Vel er Havet blødere end dine fine
Hænder og omformer dog de haarde Stene, men det føler
ikke den Smerte, dine Fingre ville føle; det har intet Hjerte,
lider ikke den Angest og Kval, du maa udholde. Ser du denne
Brændenælde, jeg holder i min Haand? af dette Slags vokse
mange rundt om Hulen, livor du sover; kun de der, og de,
som skyde frem paa Kirkegaardens Grave, ere brugelige, mærk
dig det; dem maa du plukke, skønt de ville brænde din Hud
i Vabler; bryd Nælderne med dine Fødder, da faar du Hør;
med den skal du sno og binde elleve Panserskjorter, med
lange Ærmer, kast disse over de elleve vilde Svaner, saa er
Trolddommen løst. Men husk vel paa, at fra det Øjeblik,
du begynder dette Arbejde, og lige til det er fuldendt, om
der endog gaar Aar imellem, maa du ikke tale; det første
Ord, du siger, gaar som en dræbende Dolk i dine Brødres
Hjerte; ved din Tunge hænger deres Liv. Mærk dig alt
dette!«
Og hun rørte i det samme ved hendes Haand med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
