H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind / 226 (1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Engelen.

»Hver Gang et godt Barn dør, kommer der en Guds Engel
ned til Jorden, tager det døde Barn paa sine Arme,
breder de store, hvide Vinger ud, flyver hen over alle de
Steder, Barnet har holdt af, og plukker en hel Haandfuld
Blomster, som den bringer op til Gud for der at blomstre
endnu smukkere end paa Jorden. Den gode Gud trykker
alle Blomsterne til sit Hjerte, men den Blomst, som er ham
kærest, giver han et Kys, og da faar den Stemme og kan
synge med i den store Lyksalighed.«

Se, alt dette fortalte en Guds Engel, idet den bar et dødt
Barn bort til Himlen, og Barnet hørte ligesom i Drømme;
og de foer hen over de Steder i Hjemmet, hvor den lille
havde leget, og de kom gennem Haver med dejlige Blomster.

»Hvilke skulle vi nu tage med og plante i Himlen?«
spurgte Engelen.

Og der stod et slankt, velsignet Rosentræ, men en ond
Haand havde knækket Stammen, saa at alle Grenene, fulde
af store, halvudsprungne Knopper, hang visne ned rundt om.

»Det stakkels Træ!« sagde Barnet, »tag det, at det kan
komme til at blomstre der oppe hos Gud!«

Og Engelen tog det, men kyssede Barnet derfor, og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>