- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
227

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lille aabnede halvt sine Øjne. De plukkede af de rige
Pragtblomster, men tog ogsaa den foragtede Morgenfrue og den
vilde Stedmoderblomst.

»Nu have vi Blomster!« sagde Barnet, og Engelen
nikkede, men de fløj endnu ikke op mod Gud. Det var Nat,
det var ganske stille, de bleve i den store By, de svævede
om i en af de snævreste Gader, hvor der laa hele Bunker
Halm, Aske og Skrimmelskrammel; der havde været Flyttedag;
der laa Stykker af Tallerkener, Gipsstumper, Klude og gamle
Hattepulde, alt, hvad der ikke saa godt ud.

Og Engelen pegede i al den Forstyrrelse ned paa nogle
Skaar af en Urtepotte og paa en Klump Jord, der var falden
ud af denne og holdtes sammen ved Rødderne af en stor,
vissen Markblomst, der slet ikke duede og derfor var kastet
ud paa Gaden.

»Den tage vi med!« sagde Engelen, »jeg skal fortælle dig,
medens vi flyve!«

Og saa fløj de, og Engelen fortalte:

»Dernede i den snævre Gade, i den lave Kælder, boede
en fattig, syg Dreng; fra ganske lille af havde han altid
været sengeliggende; naar han var allermest rask, kunde
han paa Krykker gaa den lille Stue et Par Gange op og ned,
det var det hele. Nogle Dage om Sommeren faldt
Solstraalerne en halv Times Tid ind i Kælderforstuen, og naar
da den lille Dreng sad der og lod den varme Sol skinne paa
sig og saa det røde Blod gennem sine fine Fingre, som han
holdt op for Ansigtet, saa hed del: »Ja, i Dag har han været
ude!« — Han kendte Skoven i dens dejlige Foraarsgrønne
kun derved, at Naboens Søn bragte ham den første Bøgegren,
og den holdt han over sit Hoved og drømte sig da at være
under Bøgene, hvor Solen skinnede, og Fuglene sang. En
Foraarsdag bragte Naboens Dreng ham ogsaa Markblomster,
og mellem disse var, tilfældigvis, en med Rod ved, og derfor
blev den plantet i en Urtepotte og stillet hen i Vinduet tæt
ved Sengen. Og Blomsten var plantet med en lykkelig Haand,
den voksede, skød nye Skud og bar hvert Aar sine Blomster;
den blev den syge Drengs dejligste Urtegaard, hans lille Skat


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free