Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
LILLE TUK.
Bøger under Armen og sagde »to Tusinde Indvaanere«, men
det var ikke sandt, saa mange var der ikke.
Og lille Tuk laa i sin Seng, han syntes, at han drømte,
og at han ikke drømte; men nogen var der tæt ved ham:
»Lille Tuk! lille Tuk!« blev der sagt; det var en
Sømand, en ganske lille Person, som oin det kunde være en
Kadet, men det var ikke en Kadet. »Jeg skal hilse saa meget
flittig fra Korsør, den er en By, som er i Opkomst; den er
en levende By, den har Dampskib og Postvogn; engang skulde
den altid kaldes ækel, men det var gammel Mening. »»Jeg
ligger ved Havet,«« siger Korsør, »»jeg har Landevej, og jeg
har Lystskov, og jeg har født en Digter, som var morsom,
og det ere de ikke alle. Jeg har villet sende et Skib rundt
om Jorden, jeg gjorde det ikke, men kunde have gjort det,
og saa lugter jeg saa dejlig, lige ved Porten der blomstre de
yndigste Roser!««
Lille Tuk saa dem, det blev rødt og grønt for hans Øjne,
men da der kom Ro i Kulørerne, var det en liel skovgroet
Skrænt tæt ved den klare Fjord; og ovenover laa en prægtig,
gammel Kirke med to høje, spidse Kirketaarne; fra Skrænten
sprang Kilderne i tykke Vandstraaler, saa at det plaskede
efter, og tæt ved sad en gammel Konge med Guldkrone om
sit lange Haar; det var Kong Hroar ved Kilderne; det var ved
Roskilde By, som man kalder den nu. Og hen over
Skrænten, ind i den gamle Kirke, gik alle Danmarks Konger og
Dronninger Haand i Haand, alle med Guldkrone paa, og
Orgelet spillede, og Kilderne rislede. Den lille Tuk saa alt,
hørte alt. »Glem ikke Stænderne!« sagde Kong Hroar.
Lige med eet var alting borte igen; ja, hvor blev det af!
det var, ligesom man vender et Blad i en Bog. Og nu stod
der en gammel Kone, det var en Lugekone, hun kom fra
Sorø, hvor der vokser Græs paa Torvet. Hun havde sit graa
Lærreds Forklæde over Hovedet og ned ad Ryggen; det var
saa vaadt, det maatte have regnet. »Ja, det har det!« sagde
hun, og saa kunde hun noget morsomt af Holbergs
Komedier, og hun vidste om Valdemar og Absalon; men lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
