Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLE TUK.
367
med eet saa krøb hun sammen, rokkede med Hovedet, det
var, ligesom om hun vilde springe. »Koaks!« sagde hun, »det
er vaadt, det er vaadt, det er gravstille godt — i Sorø!«
hun var lige med eet en Frø, »Koaks!« og saa var hun den
gamle Kone igen. »Man maa klæde sig efter Vejret!« sagde
hun. »Det er vaadt, det er vaadt! min By er ligesom en
Flaske, man kommer ind ved Proppen, og der maa man ud
igen! jeg har haft Maller, og nu har jeg friske rødmussede
Drenge paa Bunden af Flasken; der lære de Visdom: Græsk!
Græsk! Hebraisk! Koaks!« det klang, ligesom naar Frøerne
synge, eller man gaar i Mosevand med store Støvler. Det var
altid den samme Lyd, saa ens, saa kedelig, saa kedelig, at
lille Tuk faldt i en ordentlig Søvn, og den kunde han have
godt af.
Men ogsaa i denne Søvn kom en Drøm, eller hvad det
nu var: hans lille Søster Gustave med de blaa Øjne og det
gule krøllede Haar var med eet en voksen, dejlig Pige, og
uden at have Vinger paa kunde hun flyve, og de fløj hen
over Sjælland, over de grønne Skove og de blaa Vande.
»Hører du Hanegal, lille Tuk! Kykeleky! Hønsene flyve
op fra Kjøge By! Du faar en Hønsegaard, saa stor, saa stor,
du vil ikke lide Sult og Nød! Papegøjen skal du skyde, som
man siger, du bliver en rig og lykkelig Mand! din Gaard
skal knejse som Kong Valdemars Taarn, og rigt skal den
bygges med Billedstøtter af Marmor, som dem fra
Præstø-Hjørne. Du forstaar mig nok. Dit Navn skal med Ros flyve
vidt ud om Verden som Skibet, der skulde have gaaet fra
Korsør, og i Roskilde By — — »»husk paa Stænderne!««
sagde Kong Hroar; der skal du tale godt og klogt, lille
Tuk, og naar du saa kommer engang i din Grav, skal du
sove saa stille — —.«
»— Som om jeg laa i Sorø!« sagde Tuk, og saa
vaagnede han; det var klar Morgen, han kunde ikke huske det
mindste af sin Drøm, men det skulde han heller ikke, for
man maa ikke vide hvad der kommer.
Og han sprang ud af Sengen og læste i sin Bog og kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>