Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»ALT PAA SIN RETTE PLADS!«
17
den gamle Gaard, 0111 Gaasepigen og Hosekræmmeren, som
mødtes her og bleve Stamforældre til den fornemme Slægt
og til den unge Baronesse.
»De vilde ikke lade sig adle, de gamle, skikkelige Folk!«
sagde hun. »De havde det Mundheld: »Alt paa sin rette
Plads!« og det syntes de, at de ikke kom, naar de for Penge
lod sig ophøje. Det var deres Søn, min Bedstefader, som
blev Baron, han skal have haft stor Lærdom, været højt
anset og afholdt af Prinser og Prinsesser, været med ved alle
deres Fester. Ham holde de andre hjemme mest af, men,
jeg veed ikke selv, der er mig noget ved det gamle Par, som
drager mit Hjerte til dem; der maa have været saa
hyggeligt, saa patriarkalsk paa den gamle Gaard, hvor Husmoderen
sad og spandt med alle sine Piger, og den gamle Herre læste
højt af Bibelen.«
»Det har været prægtige Folk, fornuftige Folk!« sagde
Præstesønnen; og saa vare de lige inde i Tale om Adel og
borgerlig, og det var næsten, som om Præstesønnen ikke
hørte til Borgerskabet, saaledes talte han om det at være af
Adel.
»Det er lykkeligt at høre til en Slægt, som har udmærket
sig! saaledes at have ligesom en Blodets Spore i sig til at
gaa frem i det dygtige. Dejligt er det at eje et Slægtnavn,
der er Adgangskort til de første Familier. Adel betyder ædel,
det er Guldmønten, der har faaet i Stempel, hvad den selv
er i Værd. — Det er Tidens Tone, og mange Poeter slaa
naturligvis ind i den, at alt hvad adeligt er skal være
daarligt og dumt, men hos den fattige, jo lavere man stiger ned,
des mere glinser det. Men det er ikke min Mening, thi det
er aldeles galt, aldeles falskt. I de højere Stænder findes
mange gribende skønne Træk; min Moder har fortalt mig et,
og jeg kunde give flere. Hun var i Besøg i et fornemt Hus i
Byen, min Mormor, tror jeg, havde opammet den naadige
Frue. Min Moder stod i Stuen med den gamle, højadelige
Herre; da saa lian, at der kom nede i Gaarden en gammel
Kone paa Krykker; hver Søndag kom denne og flk et Par
Skilling. »Der er den gamle Stakkel,« sagde Herren, »hun
H. C. Andersen: Eventyr og Historier. II. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
