Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
»ALT PAA SIN RETTE PLADS!« 18
liar saa svært ved at gaa!« — og før min Moder forstod det,
var han ude af Døren og nede ad Trapperne, lian, den
halv-fjerdsindstyveaarige gamle Excellence, var selv gaaet ned til
den fattige Kone for at spare hende fra at gaa den
besværlige Vej op efter den Skillings Hjælp, hun kom efter. Det er
jo kun et ringe Træk, men som »Enkens Skærv« har den
Klang fra Hjertebunden, Klang fra Menneskenaturen; og
derhen skal Digteren pege, i vor Tid just skal han synge derom,
det gør godt, mildner og forsoner. Men hvor et Stykke
Menneske, fordi han er af Blod og har Stamtavle som de
arabiske Heste, staar paa Bagbenene og vrinsker i Gaden, og i
Stuen siger: »Her har været Folk fra Gaden!« naar en
borgerlig har været derinde, der er Adelen gaaet i Forraadnelse,
bleven til Maske af det Slags, som Tespis gjorde sig dem,
og man morer sig over Personen og giver den Satiren i
Vold.«
Det var Præstesønnens Tale, den var noget lang, men saa
var Fløjten skaaren.
Der var stort Selskab paa Gaarden, mange Gæster fra
Omegnen og Hovedstaden, Damer klædte med Smag og uden
Smag. Den store Sal ganske opfyldt med Mennesker.
Omegnens Præster stod ærbødigt i Klump i et Hjørne, det saa
ud, som om der var Begravelse, men der var Fornøjelse, men
den var endnu ikke sat i Gang.
Stor Koncert skulde der være, og derfor havde den lille
Baron sin Pilefløjte ind med, men han kunde ikke faa Vejr
i den, det kunde ikke heller Papa, og derfor duede den ikke.
Der var Musik og Sang af det Slags, der er mest morsom
for dem, som udøve den; for Resten nydeligt.
»De er ogsaa Virtuos!« sagde en Kavaler, der var sine
Forældres Barn; »De blæser Fløjte, De skærer den selv. Det
er Geniet, der behersker — sidder paa højre Side, — Gud
bevar’s! jeg følger ganske med Tiden, det maa man. Ikke
sandt, De vil henrykke os alle med det lille Instrument!« og
saa rakte han ham den lille Fløjte, der var skaaret af
Piletræet nede ved Vandpytten, og højt og lydeligt forkyndte han,
at Huslæreren vilde skænke dem en Solo paa Fløjte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
