Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
UNDER PILETRÆET.
og sagde alvorlig og bedrøvet: »Gør ikke dig selv og mig
ulykkelig, Knud! jeg bliver dig altid en god Søster, som du
kan stole paa —; men heller ikke mere!« og hun strøg sin
bløde Haand hen over hans hede Pande. »Gud giver os Styrke
til meget, naar man kun selv vil!«
Da traadte i det samme hendes Stedmoder ind.
»Knud er rent ude af det, fordi jeg rejser!« sagde hun;
»vær dog et Mandfolk!« og saa klappede hun liam paa
Skulderen, det var, ligesom de kun havde tait 0111 Rejsen og ikke
om andet. »Barn!« sagde hun. »Og nu skal du være god og
fornuftig, som under Piletræet, da vi begge vare Børn!«
Og det var for Knud, som om der var gaaet et Stykke
af Verden, hans Tanke var som en løs Traad, villieløs for
Vinden. Han blev, han vidste ikke, om de havde bedet ham
derom, men venlige og gode vare de, og Johanne gav ham
Tevand, og liun sang, det var ikke den gamle Klang, og dog
saa mageløst dejligt, det var til at slaa Hjertet i Stykker ved,
og saa skiltes de; Knud rakte hende ikke Haanden, men
hun tog hans og sagde: »Du giver dog din Søster Haanden
til Afsked, min gamle Legebroder!« og liun smilte med
Taarer, de løb hende ned over Kinderne, og hun gentog:
»Broder.« Jo, det skulde stort hjælpe! — Det var Afskeden.
Hun sejlede til Frankrig, Knud gik paa de kjøbenhavnske,
sølede Gader. — De andre Svende fra Værkstedet spurgte
ham om, livad lian saadan gik og grubliserede over; han
skulde gaa paa Fornøjelse med dem, han var jo et ungt
Blod.
Og de gik sammen ind paa en Dansebod; og der var
mange smukke Piger, men rigtignok ingen som Johanne,
og der hvor han troede at glemme hende, der stod hun just
lyslevende i hans Tanker: »Gud giver Styrke til meget, naar
man kun selv vil!« havde hun sagt; og der kom en Andagt
i hans Sind, han foldede sine Hænder — og Violinerne
spillede, og Jomfruerne dansede rundt om; han blev ganske
forskrækket, han syntes, han var et Sted, hvor han ikke kunde
føre Johanne med, og liun var med ham i hans Hjerte,
— og saa gik lian udenfor, lian løb gennem Gaderne, gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
