Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39 UNDER PILETRÆET.
var bare Honningkage. Det var, som om Remmen fra hans
Ransel snørede ham, saa at det var svært at trække Vejret,
lian løsnede den, men det hjalp ikke. Verden var kun halv
uden om liam, den anden Halvdel bar han inden i sig,
saaledes var det!
Først da han saa de høje Bjerge, blev Verden ham større,
hans Tanker vendte ud ad, han fik Taarer i sine Øjne.
Alperne syntes ham Jordens sammenlagte Vinger; hvad om
den opløftede dem, udbredte de store Fjer med brogede
Billeder af sorte Skove, brusende Vande, Skyer og Snemasser!
»Paa Dommedag løfter Jorden de store Vinger, flyver mod
Gud og brister som Boble i hans klare Straaler! Oh, gid at
det var Dommedag!« sukkede han. —
Stille vandrede han gennem Landet, der syntes ham en
græsgroet Frugthave; fra Husenes Træaltaner nikkede de
kniplende Piger til ham, Bjergtoppene glødede i den røde
Aftensol, og da han saa de grønne Søer mellem de mørke
Træer — saa tænkte han paa Stranden ved Kjøgebugt; og
der var Vemod, men ikke Smerte i lians Bryst.
Der hvor Rhinen, som een lang Bølge, vælter frem,
styrter, knuses og forvandles til snehvide, klare Skymasser,
som var det Skyernes Skabelse — Regnbuen flagrer som et
løst Baand hen derover, — her tænkte han paa Vandmøllen
ved Kjøge, hvor Vandet bruste og knustes.
Gerne var han bleven i den stille Rliinby, men her var
saa megen Hyld og saa mange Piletræer, — og saa drog han
videre, over de høje, mægtige Bjerge, gennem
Klippesprængninger og hen ad Veje, der som Svalereder vare klinede til
Stenvæggen. Vandet bruste i Dybet, Skyerne laa under ham;
over blanke Tidsler, Alperoser og Sne gik han i den varme
Sommersol — og saa sagde han Farvel til Nordens Lande
og kom ned under Kastanietræer, mellem Vinhaver og
Majsmarker. Bjergene vare en Mur mellem ham og alle
Erindringer, og saaledes skulde det være. —
Der laa foran ham en stor, prægtig Stad, de kaldte den
Milano, og her fandt han en tysk Mester, som gav liam
Arbejde; det var et gammelt skikkeligt Ægtepar, han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
