Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
UNDER PILETRÆET.
kommen paa Værkstedet hos. Og de flk kær den stille Svend,
der talte lidet, arbejdede des mere og var from og kristelig.
Det var ogsaa, som Gud havde taget den tunge Byrde fra
hans Hjerte.
Hans bedste Lyst var imellem at stige op paa den
mægtige Marmorkirke, den syntes ham skabt af Sne hjemme fra
og formet i Billeder, spidse Taarne, blomstersmykkede, aabne
Haller; fra hver Krog, fra liver Spids og Bue smilede de
hvide Billedstøtter til ham. — Oven over sig havde han den
blaa Himmel, under sig Byen og den vidt udstrakte, grønne
Lombarder Slette, og mod Nord de høje Bjerge med den evige
Sne, — og saa tænkte han paa Kjøge Kirke med
Vedbendrankerne om de røde Mure, men han længtes ikke; her bag
Bjergene vilde han begraves.
Eet Aar havde han levet her, det var tre Aar, siden han
drog hjemme fra; da førte hans Mester ham ud i Staden,
ikke til Arena for at se Kunstberiderne, nej til den store
Opera, og det var ogsaa en Sal, der var værd at se. — I syv
Etager derinde hang der Silkegardiner, og fra Gulvet
svimlende højt op til Loftet, sad der de fineste Damer med
Blomsterbuketter i Hænderne, ligesom de skulde paa Bal, og
Herrerne vare i fuld Stads og mange med Sølv og med Guld.
Der var saa lyst som i det klareste Solskin, og saa bruste
Musikken saa stærkt og dejligt; det var mere pragtfuldt end
Komedien i Kjøbenhavn, men der var Johanne dog, og
her — ja, det var som en Trolddom, Gardinet gik til Side,
og ogsaa her stod Johanne i Guld og Silke, med Guldkrone
paa Hovedet; hun sang, som kun en Guds Eiigel kan synge;
hun traadte saa langt frem, hun kunde, hun smilede, som
kun Johanne kunde det; hun saa lige paa Knud.
Den stakkels Knud greb Mesters Haand og raabte højt:
»Johanne!« men det kunde ikke høres, Musikanterne spillede
saa stærkt paa; og Mester nikkede dertil: »Ja vist hedder
hun Johanne!« og saa tog han et trykt Blad og viste, at der
stod hendes Navn, hele hendes Navn.
Nej, det var ingen Drøm! og alle Mennesker jublede for
hende og kastede Blomster og Kranse til hende, og hver Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
