- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
46

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

FEM FRA EN ÆRTERÆLG.

Saa fornam de et Rusk i Bælgen; den blev reven af, den
kom i Menneskehænder og ned i en Trøjelomme med flere
fyldte Ærtebælge. — »Nu vil der snart blive lukket op!«
sagde de, og det ventede de paa.

»Nu gad jeg vide, hvem af os der driver det videst,«
sagde den mindste Ært. »Ja, nu vil det snart give sig.«

»Ske hvad der maa!« sagde den største.

»Krask!« der revnede Bælgen, og alle fem Ærter trillede
ud i det klare Solskin; de laa i en Barnehaand, en lille
Dreng holdt paa dem og sagde, at det var ordentlige Ærter
for hans Hyldebøsse; og straks kom den ene Ært i Bøssen
og blev skudt væk.

»Nu flyver jeg ud i den vide Verden! tag mig, om du
kan!« og saa var den borte.

»Jeg,« sagde den anden, »flyver lige ind i Solen, det er
en rigtig Ærtebælg og meget passende for mig!«

Væk var den.

»Jeg sover, hvor jeg kommer,« sagde de to andre, »men
vi trille nok fremad!« og saa trillede de først paa Gulvet,
før de kom i Hyldebøssen, men de kom der. »Vi bringe det
videst!«

»Ske hvad der maa!« sagde den sidste og blev skudt i
Vejret, og den fløj op mod det gamle Bræt under
Tagkammervinduet, lige ind i en Revne, hvor der var Mos og blød Jord,
og Mosset lukkede sig om den; der laa den gemt, men ikke
glemt af Vor Herre.

»Ske hvad der maa!« sagde den.

Inde paa det lille Tagkammer boede en fattig Kone, der
om Dagen gik ud at pudse Kakkelovne, ja save Brænde og
gøre svært Arbejde, for Kræfter havde hun, og flittig var hun,
men lige fattig blev liun; og hjemme paa det lille Kammer
laa hendes halvvoksne eneste Datter, der var saa fin og
spinkel ; et helt Aar havde hun ligget til Sengs og syntes hverken
at kunne leve eller dø.

»Hun gaar til sin lille Søster!« sagde Konen. »Jeg havde
de to Børn, det var svært nok for mig at sørge for de to,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free