Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEM ERA EN ÆRTERÆLG.
47
men saa delte Vor Herre med mig og tog den ene til sig;
nu vilde jeg nok beholde den anden, jeg har tilbage, men
han vil nok ikke liave dem skilt ad, og hun gaar op til sin
lille Søster!«
Men den syge Pige blev; hun laa taalmodig og stille den
lange Dag, medens Moderen var ude at fortjene noget.
Det var Foraarstid, og tidlig en Morgenstund, just som
Moderen vilde gaa til sit Arbejde, skinnede Solen saa smukt
ind ad det lille Vindue hen ad Gulvet, og den syge Pige saa
hen mod den nederste Glasrude.
»Hvad er dog det grønne, der pipper frem ved Ruden?
Det rører sig i Vinden!«
Og Moderen gik hen til Vinduet og aabnede det paa
Klem. »Ih!« sagde hun, »det er saamænd en lille Ært,
der er skudt frem med sine grønne Blade. Hvor er den
kommen herud i Sprækken? Der har du jo en lille Have at
se paa!«
Og den syges Seng blev flyttet nærmere til Vinduet, hvor
hun kunde se den spirende Ært, og Moderen gik til sit
Arbejde.
»Moder, jeg tror, jeg kommer mig!« sagde om Aftenen
den lille Pige. »Solen har i Dag skinnet saa varmt ind til
mig. Den lille Ært trives saa godt; og jeg vil ogsaa nok
trives og komme op og ud i Solskinnet.«
»Gid det var saa vei!« sagde Moderen, men hun troede
ikke, at det skete; dog, den grønne Spire, som havde givet
Barnet glade Livstanker, satte hun en lille Pind ved, for at
den ej skulde knækkes af Vinden; hun bandt et Sejlgarns
Baand fast til Brættet og til det øverste af Vindueskarmen,
for at Ærteranken kunde have noget at hælde sig til og sno
sig om, naar den løb op, og det gjorde den; man kunde for
hver Dag se, at den tog til.
»Nej, den sætter jo Blomst!« sagde Konen en Morgen, og
nu flk ogsaa hun det Haab og den Tro, at den lille, syge
Pige kom sig; det randt hende i Sinde, at i den sidste Tid
havde Barnet tait livligere, de sidste Morgener havde det selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
