Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
»1IUN DUEDE IKKE.«
Og det var lidt bedre med Vaskerkonen; det varme 01
havde styrket hende, og Lugten af den fine Mad gjorde godt.
»Tak, du gode Sjæl!« sagde hun til Maren, »alt vil jeg
ogsaa sige dig, naar Drengen sover! jeg tror allerede han gør
det! hvor sød og velsignet ser han ud! med de lukkede Øjne!
han veed ikke, hvorledes hans Moder har det. Vor Herre
lade ham aldrig prøve det! — Jeg tjente hos Kammerraadens,
Byfogdens Forældre, saa traf det sig, at den yngste af
Sønnerne kom lijem, Studenten; den Gang var jeg ung, vild og
gal, men skikkelig, det tør jeg sige for Guds Ansigt!« sagde
Vaskerkonen, — »Studenten var saa lystig og glad, saa
velsignet! liver Bloddraabe i ham var retskaffen og god! bedre
Menneske har der ikke været paa Jorden. Han var Søn i
Huset, og jeg kun Tjenestepige, men vi bleve Kærestefolk, i
Tugt og Ære! et Kys er dog ikke Synd, naar man rigtig
holder af hinanden. Og han sagde det til sin Moder; hun var
som Vor Herre for ham lier paa Jorden; og hun var saa
klog, kærlig og elskelig. — Han rejste bort, og sin Guldring
satte han paa min Finger. Da han vei var borte, kaldte min
Madmoder mig ind for sig; alvorlig og dog saa mild stod
hun, talte, som Vor Herre vilde kunne det; hun klarede for
mig Afstanden i Aand og Sandhed imellem ham og mig.
»Nu ser han paa, hvor godt du ser ud, men Udseendet vil
gaa bort! Du er ikke oplært som han, I naa ikke op til
hinanden i Aandens Rige, og deri ligger Ulykken. Jeg agter den
fattige,« sagde hun, »hos Gud kan han maaske faa en højere
Plads end mange rige, men man maa ikke paa Jorden gaa
over i et galt Spor, naar man kører fremad, ellers vælter
Vognen, og I to ville vælte! Jeg veed, at en brav Mand, en
Haandværksmand har friet til dig, det er Erik
Handskemager; han er Enkemand, har ingen Børn, staar sig godt,
tænk derover!« Hvert Ord, hun sagde, var som Knive gennem
mit Hjerte, men Konen havde Ret, og det knugede mig og
tyngede mig! — jeg kyssede hendes Haand og græd mine
salte Taarer, og det endnu mere, da jeg kom ind i mit
Kammer og lagde mig over min Seng. Det var en tung Nat, som
fulgte, Vor Herre veed, hvad jeg led og stred. Saa gik jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
