Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIUN DUEDE IKKE.«
oni Søndagen til Herrens Bord for at faa Lys i mig. Da var
det ligesom en Tilskikkelse: idet jeg gik ud af Kirken, mødte
jeg Erik Handskemager. Saa var der ikke længer nogen
Tvivl i mit Sind, vi passede for hinanden i Stilling og
Vilkaar, ja, han var endogsaa en velhavende Mand; og saa gik
jeg lige lien til ham, tog hans Haand og sagde: Er dine
Tanker endnu til mig? — »Ja evig og altid!« sagde han. —
Vil du have en Pige, der agter og ærer dig, men ikke holder
af dig, men det kan vei komme! — »Det vil komme!« sagde
han, og saa gav vi hinanden Haanden. Jeg gik hjem til min
Madmoder; Guldringen, som Sønnen havde givet mig, bar
jeg paa mit bare Bryst, jeg kunde ikke sætte den paa min
Finger ved Dagen, men kun hver Aften, naar jeg lagde mig
i min Seng. Jeg kyssede Ringen, saa at min Mund blødte
ved det, og saa gav jeg den til min Madmoder og sagde, at
i næste Uge vilde der blive lyst fra Prædikestolen for mig
og Handskemageren. Saa tog min Madmoder mig i sine Arme
og kyssede mig — hun sagde ikke, at jeg ikke duede, men
den Gang var jeg maaske ogsaa bedre, skønt jeg ikke endnu
havde prøvet saa megen Verdens Modgang. Og saa stod
Brylluppet ved Kyndelmisse; og det første Aar gik godt, vi holdt
Svend og Dreng, og du, Maren, tjente os.«
»Oh, I var en velsignet Madmoder!« sagde Maren, »aldrig
glemmer jeg, hvor mild I og jer Mand var!«
»Det var i de gode Aar, du var lios os! — Børn havde
vi da ikke. — Studenten saa jeg aldrig! — Jo, jeg saa ham,
men han saa ikke mig! han kom her til sin Moders
Begravelse. Jeg saa ham staa ved Graven, han var saa kridhvid
og saa bedrøvet, men det var for Moderens Skyld. Da siden
Faderen døde, var han i fremmede Lande og kom ikke her
og har ikke heller senere været lier. Aldrig giftede han sig,
veed jeg; han var nok Prokurator! — mig huskede han ikke,
og om han havde set mig, saa havde han dog vist ikke
kendt mig igen, saa fæl jeg ser ud. Og det er jo ogsaa
meget godt!«
Og hun talte om sine Prøvelsers tunge Dage, hvorledes
Ulykken ligesom væltede ind paa dem. De ejede fem Hundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
