- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
61

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ved det yderste Hav.

Et Par store Fartøjer vare sendte højt op mod Nordpolen
for der at finde Landenes Grænser mod Havet og prøve,
hvor vidt Menneskene kunde der trænge igennem. Allerede
Aar og Dag havde de mellem Taage og Is styret her oppe
og prøvet stort Besvær; nu var Vinteren begyndt, Solen nede;
mange, mange Uger vilde blive her een lang Nat; alt rundt
om var eet eneste Stykke Is; fast til det var hvert Skib
fortøjet; Sneen laa højt, og af Sneen selv vare bikubeformede
Huse rejste, nogle store som vore Kæmpehøje, andre ikke
større, end at de kunde rumme to eller fire Mænd; men
mørkt var det ikke, Nordlysene skinnede røde og blaa, det
var et evigt, storartet Fyrværkeri, og Sneen lyste, Natten her
var een lang, blussende Dæmring; paa den klareste Tid kom
Skarer af de indfødte, underlige at se i deres haarede
Skindklæder og paa deres Slæder, som vare tømrede af Isstykker;
de bragte Skind i store Bunker, og Snehusene fik derfra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free