- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
69

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IB OG LILLE CHRISTINE.

69

fin og saa yndelig som et Herskabs Barn; havde hun Klæder
skaaret, som hun var født og baaret, saa vilde ingen tro, at
hun var fra Lyngtørvhuset paa Seis Hede. Derovre boede
hendes Fader, der var Enkemand og ernærede sig ved at
pramme Brænde fra Skoven ned til Silkeborg Aaleværk,
ja tit derfra videre op til Randers. Ingen havde han, der
kunde tage Vare paa lille Christine, der var et Aar yngre
end Ib, og saa var hun næsten altid hos ham, paa Prammen
og mellem Lyngen og Tyttebærbuskene; skulde han endelig
helt op til Randers, ja saa kom lille Christine over til
Jeppe-Jæns’s.

Ib og lille Christine kom godt ud af det ved Leg og
ved Fad; de rodede, og de gravede, de krøb, og de gik, og
en Dag vovede de sig ene to næsten helt op paa Aasen og
et Stykke ind i Skoven, engang fandt de der Snæppeæg, det
var en stor Begivenhed.

Ib havde endnu aldrig været ovre paa Seis Hede, aldrig
prammet gennem Søerne ad Gudenaa, men nu skulde han
det; han var indbuden af Prammanden, og Aftenen forud
fulgte han hjem med ham.

Paa de højt opstablede Brændestykker i Prammen sad
tidlig om Morgenen de to Børn og spiste Brød og Hindbær.
Prammanden og hans Medhjælper stagede sig frem, det gik
med Strømmen, i rask Fart ned ad Aaen, gennem Søerne,
der syntes at lukke sig ved Skov og ved Siv, men altid var
der dog Gennemfart, 0111 endogsaa de gamle Træer hældede
sig helt ud, og Egetræerne strakte frem afskaldede Grene,
ligesom om de havde opsmøgede Ærmer og vilde vise deres
knudrede, nøgne Arme; gamle Elletræer, som Strømmen havde
løsnet fra Skrænten, holdt sig med Rødderne fast ved Bunden
og saa ud ligesom smaa Skovsøer; Aakander vuggede paa
Vandet; det var en dejlig Fart! — og saa kom man til
Aale-værket, hvor Vandet brusede gennem Sluserne; det var noget
for Ib og Christine at se paa!

Den Gang var endnu hernede hverken Fabrik eller By,
her stod kun den gamle Avlsgaard, og Besætningen der var
ikke stor; Vandets Fald gennem Slusen og Vildandens Skrig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free