- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
74

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

IB OG LILLE CHRISTINE. 74

fordi de lod Grisen falde i Vandet og dernæst, fordi de vare
løbne deres Vej.

Christine kom hjem paa Heden, og Ib blev i det lille
Skovhus; det første han der om Aftenen gjorde, var at tage
frem Nødden, der gemte »det allerbedste«; — han lagde den
mellem Døren og Dørkarmen, klemte saa til, Nødden knak,
men ikke Kærne skabt var der at se, den var fyldt ligesom
med Snus eller Muldjord; der var gaaet Orm i den, som det
kaldes.

»Ja, det kunde jeg nok tænke!« mente Ib, »hvor skulde
der, inde i den lille Nød, være Plads for det allerbedste!
Christine faar hverken fine Klæder eller Guldkaret ud af
sine to Nødder!«

Og Vinteren kom, og det ny Aar kom.

Og der gik flere Aaringer. Nu skulde Ib gaa til Præsten,
og han boede langvejs borte. Paa den Tid kom en Dag
Prammanden og fortalte hos Ibs Forældre, at lille Christine
skulde nu ud at tjene for sit Brød, og at det var en sand
Lykke for hende, at hun kom i de Hænder, hun kom, flk
Tjeneste hos saadanne brave Folk; tænk, hun skulde til de
rige Krofolk i Herning Kanten, Vester paa; der skulde hun
gaa Mor til Haande, og siden, naar hun skikkede sig og der
var konfirmeret, vilde de beholde hende.

Og Ib og Christine tog Afsked fra hinanden;
Kærestefolkene bleve de kaldte; og hun viste ham ved Afskeden, at
hun endnu havde de to Nødder, som hun fik af ham, da de
løb vild i Skoven, og hun sagde, at hun i sin Klædekiste
gemte de smaa Træsko, han som Dreng havde skaaret og
foræret hende. Og saa skiltes de.

Ib blev konfirmeret, men i sin Moders Hus blev han, for
han var en flink Træskosnitter, og han passede godt om
Sommeren den lille Avling; hans Moder havde kun ham
dertil, Ibs Fader var død.

Kun sjældent, og det var da ved en Postkarl eller en
Aalebonde, hørte man om Christine: det gik hende godt
hos de rige Krofolk, og da hun var bleven konfirmeret, skrev
hun til Faderen Brev med Hilsen til Ib og hans Moder; i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free