Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IB OG LILLE CHRISTINE.
77
»saa løser jeg dig fra det. Alverdens Glæde være over dig,
»lille Christine! Vor Herre har vei Trøst for mit Hjerte.
Altid din inderlige Ven,
Ib.«
Og Brevet blev afsendt, og Christine fik det.
Ved Mortensdagstider blev der lyst fra Prædikestolen for
hende i Kirken paa Heden og ovre i Kjøbenhavn, hvor
Brudgommen var, og derover rejste hun med sin Madmor, da
Brudgommen for sine mange Forretningers Skyld ikke kunde
komme saa langt over i Jylland. Christine var efter
Aftale truffen sammen med sin Fader i Landsbyen Funder,
som Vejen gaar igennem, og som var ham det nærmeste
Mødested; der tog de to Afsked. Derom kom til at falde
et Par Ord, men Ib sagde ikke noget; han var bleven saa
eftertænksom, sagde hans gamle Mor; ja eftertænksom var
han, og derfor randt ham i Tanke de tre Nødder, han som
Barn fik af Taterkonen og gav Christine de to af, det var
Ønskenødder, i hendes den ene laa jo en Guldkaret med
Heste, i den anden de dejligste Klæder; det slog til! al den
Herlighed fik hun nu ovre i Kongens Kjøbenhavn; for hende
gik det i Opfyldelse —! for Ib var der i Nødden kun den
sorte Muld. »Det allerbedste« for ham, havde Taterkonen
sagt, — jo, ogsaa det gik i Opfyldelse, den sorte Muld var
ham det bedste. Nu forstod han tydeligt hvad Konen havde
ment: i den sorte Jord, i Gravens Gemme, der var det ham
det allerbedste.
Og der gik Aaringer, — ikke mange, men lange, syntes
Ib; de gamle Krofolk døde bort, den ene kort efter den
anden, al Velstanden, mange Tusinde Rigsdaler, gik til
Sønnen. Ja, nu kunde Christine faa Guldkaret og fine
Klæder nok.
I to lange Aar, som fulgte, kom ikke Brev fra Christine,
og da saa Faderen fik et, var det slet ikke skrevet i
Velstand og Fornøjelse. Stakkels Christine! hverken liun eller
hendes Mand havde forstaaet at holde Maade paa Rigdommen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
