Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
IB OG LIIXE CHRISTINE.
den gik, som den kom, der var ingen Velsignelse ved den,
for de vilde det ikke selv.
Og Lyngen stod i Blomster, og Lyngen tørrede hen; Sneen
havde mange Vintre fyget over Seis Hede, over Aasen, hvor
Ib boede i Læ; Foraarssolen skinnede, og Ib satte Ploven i
Jorden, da skar den, som han troede, hen ad en Flintesten,
der kom ligesom en stor, sort Høvlspaan op over Jorden, og
da Ib tog paa den, mærkede han, at det var et Metal, og
hvor Ploven havde skaaret ind i det, skinnede det blankt.
Det var en tung, stor Armring af Guld fra Hedenold;
Kæmpegraven var bleven jævnet her, dens kostelige Smykke funden.
Ib viste det til Præsten, der sagde ham, hvor herligt det var,
og derfra gik Ib med det til Herredsfogden, der gav
Indberetning derom til Kjøbenhavn og raadede Ib selv at
overbringe det kostelige Fund.
»Du har fundet i Jorden det bedste, du kunde finde!«
sagde Herredsfogden.
»Det bedste!« tænkte Ib. »Det allerbedste for mig — og i
Jorden! saa havde Taterkvinden dog ogsaa Ret med mig,
naar det var det bedste!«
Og Ib gik med Smakken fra Aarhus til Kongens
Kjøbenhavn; det var som en Rejse over Verdenshavet for
ham, som kun havde sat over Gudenaa. Og Ib kom til
Kjøbenhavn.
Værdien af det fundne Guld blev udbetalt ham, det
valen stor Sum: seks Hundrede Rigsdaler. Der gik i det store,
vildsomme Kjøbenhavn Ib fra Skoven ved Seis Hede.
Det var netop Aftenen før han vilde med Skipperen
tilbage til Aarhus, da han forvildede sig i Gaderne, kom i
en ganske anden Retning, end han vilde, og var over
Knippelsbro kommen til Christianshavn i Stedet for ned mod
Volden ved Vesterport. Han styrede ganske rigtig Vester paa,
men ikke hvor han skulde. Der var ikke et Menneske at se
paa Gaden. Da kom der en lille bitte Pige ud fra et fattigt
Hus; Ib talte til hende om Vejen, han søgte; hun studsede,
saa op paa ham og var i heftig Graad. Nu var hans
Spørgsmaal, hvad hun fejlede, hun sagde noget, som han ikke for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
