Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IB OG LILLE CHRISTINE.
79
stod, og idet de begge vare lige under en Lygte, og Lyset
fra den skinnede hende lige ind i Ansigtet, blev han ganske
underlig, for det var livagtig lille Christine, han saa, ganske,
som han huskede hende fra de begge vare Børn.
Og han gik med den lille Pige ind i det fattige Hus, op
ad den smalle, slidte Trappe, højt op til et lille, skraat
Kammer under Taget. Der var en tung, kvalm Luft derinde,
intet Lys tændt; henne i Krogen sukkede det og drog Vejret
trangt. Ib tændte en Svovlstik. Det var Barnets Moder, som
laa paa den fattige Seng.
»Er der noget, jeg kan hjælpe eder med?« sagde Ib. »Den
lille fik mig fat, men jeg er selv fremmed her i Staden. Er
her ingen Naboer eller nogen, jeg kan kalde paa?« — Og
han løftede hendes Hoved.
Det var Christine fra Seis Hede.
I Aaringer var derhjemme i Jylland hendes Navn ikke
blevet nævnet, det vilde have rørt op i Ibs stille Tankegang,
og det var jo ikke heller godt, hvad Rygtet og Sandheden
meldte, at de mange Penge, hendes Mand flk i Arv fra hans
Forældre, havde gjort ham overmodig og vildsom; sin faste
Stilling havde han opgivet, rejst et halvt Aar i fremmede
Lande, kommet tilbage og gjort Gæld og dog flankeret; mer
og mere hældede Vognen, og til sidst væltede den. De mange
lystige Venner fra hans Bord sagde 0111 ham, at lian
fortjente det, som det gik ham, han havde jo levet som en gal
Mand. — Hans Lig var en Morgen fundet i Kanalen i
Slotshaven.
Christine gik med Døden i sig; hendes yngste lille
Barn, kun nogle Uger gammelt, baaret i Velstand, født i
Elendighed, var alt i Graven, og nu var det saa vidt med
Christine, at hun laa dødssyg, forladt, paa et usselt
Kammer, usselt, som hun kunde have taalt det i sine unge Aar
paa Seis Hede, men nu bedre vant, ret følte Elendigheden
af. Det var hendes ældste lille Barn, ogsaa en lille
Christine, der led Nød og Sult med hende, og som havde faaet
Ib derop.
»Jeg er bange, jeg dør fra det stakkels Barn!« sukkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
