Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
FLASKEHALSEN.
ikke. Men det er da godt, at nogen er fornøjet! Jeg liar
ingen Grund til at synge, og jeg kan det heller ikke! det
kunde jeg, den Gang jeg var hel Flaske, og man gned mig
med en Prop; jeg blev kaldt den rigtige Lærke, den store
Lærke; — og saa da jeg var med Bundtmagerens i Skoven,
og Datteren blev forlovet — jo, det husker jeg, som om det
var i Gaar; jeg har oplevet meget, naar jeg tænker mig om;
jeg har været i Ild og Vand, nede i den sorte Jord og højere
oppe end de fleste, og nu svæver jeg uden for Fugleburet i
Luft og Solskin; det kunde nok være Umagen værd at høre
min Historie, men jeg taler ikke højt om den, for jeg kan
ikke.«
Og saa fortalte den inde i sig eller tænkte inde i sig selv
sin Historie, der var mærkelig nok, og den lille Fugl sang
lystelig sin Vise, og nede paa Gaden kørte man, og gik man,
hver tænkte paa sit, eller tænkte slet ikke, men det gjorde
Flaskehalsen.
Den huskede den flammende Smelteovn i Fabrikken, hvor
den var blæst i Live; den huskede endnu, at den havde været
ganske varm, set ind i den buldrende Ovn, dens Ophavshjem,
og følt saadan Lyst til straks at springe lige ind i den igen,
men at den lidt efter lidt, alt som den blev kølet af, fandt
sig ret vei, hvor den var; den stod i Række med et helt
Regiment af Brødre og Søstre, alle fra samme Ovn, men nogle
vare blæste til Champagneflasker, andre til Ølflasker, og det
gør en Forskel! Siden ude i Verden kan rigtignok en
Ølflaske omfatte den kosteligste Lacrymæ Christi og en
Champagneflaske være fyldt, med Sværte, men hvad man er født
til, ses dog paa Skabelonen, Adel bliver Adel, selv med Sværte
i Livet.
Alle Flaskerne bleve snart pakkede ind, og vor Flaske
med; da tænkte den ikke paa at ende som Flaskehals, tjenende
sig op til Fugleglas, der altid er en hæderlig Tilværelse, saa
er man dog noget! Den saa først igen Dagslyset, da den
med de andre Kammerater blev pakket ud i Vinhandlerens
Kælder og første Gang blev skyllet, det var en løjerlig
Fornemmelse. Den laa nu tom og propløs, følte sig saa under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
