- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
89

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89 FLASKEHALSEN.



lig flov, den savnede noget, men vidste ikke selv, hvad den
savnede. Nu blev den fyldt med en god, herlig Vin, den
fik Prop og blev lakket, der blev klistret udenpaa: »Prima
Sort«, det var, ligesom den havde faaet første
Eksamenskarakter, men Vinen var ogsaa god, og Flasken var god; er
man ung, er man Lyriker! det sang og klang i den om hvad
den slet ikke kendte: de grønne, solbelyste Bjerge, hvor Vinen
gror, hvor de muntre Piger og lystige Svende synge og kysses;
jo, det er dejligt at leve! Om alt det sang og klang det inde
i Flasken ligesom inde i de unge Poeter, der tit heller ikke
kende noget til det.

En Morgen blev den købt. Bundtmagerens Dreng skulde
bringe en Flaske Vin af den bedste Slags; og den kom med
i Madkurven hos Skinke, Ost og Pølse; der var det dejligste
Smør, det fineste Brød; Bundtmagerens Datter selv pakkede
det ind; hun var saa ung, saa smuk; de brune Øjne lo, der
var et Smil om Munden, der sagde lige saa meget som Øjnene;
hun havde fine, bløde Hænder, de vare saa hvide, dog var
Hals og Bryst endnu hvidere, man saa straks, at hun var en
af Byens smukkeste Piger og dog endnu ikke forlovet.

Og Madkurven stod paa hendes Skød, da Familien kørte
ud i Skoven; Flaskehalsen ståk frem mellem Snipperne af den
hvide Dug; der var rødt Lak paa Proppen, og den saa lige
ind i Pigebarnets Ansigt; den saa ogsaa paa den unge
Styrmand, der sad ved Siden af hende; han var en Barndomsven,
Portrætmalerens Søn; sin Styrmandseksamen havde han saa
flink og hæderligt nylig taget og skulde i Morgen af Sted
med Fartøj, langt bort til fremmede Lande; herom var tait
meget ved Indpakningen, og medens der taltes herom, var
der just ikke megen Fornøjelse at se i Øjne og om Mund hos
Bundtmagerens smukke Datter.

De to unge Folk gik i den grønne Skov, de talte
sammen —, hvad talte de om? Ja, det hørte Flasken ikke, den
stod i Madkurven. Det varede forunderligt længe, før den
blev taget frem, men da den saa blev det, var der ogsaa sket
fornøjelige Ting, alle Øjne lo, ogsaa Bundtmagerens Datter lo, men
hun talte mindre, og hendes Kinder blussede som to røde Roser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free