Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
FLASKEHALSEN.
Rejse! Solen skinnede paa Flasken, alle Mennesker saa efter
den, Ballonen var alt langt borte, og snart var ogsaa Flasken
borte, den faldt paa et af Tagene, og saa var den itu, men
der var saadan en Flugt i Stumperne, at de ikke kunde blive
liggende, de sprang, og de trillede, til de naaede ned i Gaarden
og laa i endnu mindre Stykker, kun Flaskehalsen holdt, og
den var som skaaren af med en Diamant.
»Den kunde godt bruges som Fugleglas!« sagde
Kældermanden, men han havde selv hverken Fugl eller Bur, og
det var for meget at anskaffe sig disse, fordi han nu havde
Flaskehalsen, der kunde brages som Glas; den gamle Jomfru
paa Kvisten kunde have Brug for den, og saa kom
Flaskehalsen derop, fik en Prop i sig, og hvad der før vendte op,
kom nu ned, saaledes som det tit sker ved Forandringer, fik
friskt Vand og blev hængt foran Buret til den lille Fugl, der
sang, saa det klang efter.
»Ja, du kan sagtens synge!« var det, Flaskehalsen sagde,
og den var jo mærkelig, den havde været i Ballonen — mere
vidste man ikke af dens Historie. Nu hang den som
Fugleglas, kunde høre Folk rumle og tumle nede paa Gaden, høre
den gamle Piges Tale inde i Kamret: der var just Besøg, en
jævnaldrende Veninde, de talte sammen — ikke oin
Flaskehalsen, men om Myrtetræet ved Vinduet.
»Du skal sandelig ikke kaste to Rigsdaler hort for en
Brudebuket til din Datter!« sagde den gamle Pige, »du skal
hos mig faa en nydelig en, fuld af Blomster! Ser du, hvor
dejligt Træet staar. Ja, det er saamænd en Stikling af det
Myrtetræ, du gav mig Dagen efter min Forlovelsesdag, det,
jeg selv skulde, naar Aaret var omme, tage mig min
Brudebuket af, men den Dag kom ikke! de Øjne bleve lukkede, som
skulde have lyst for mig til Glæde og Velsignelse i dette Liv.
Paa Havsens Bund sover han sødt, den Englesjæl! — Træet
blev et gammelt Træ, men jeg blev endnu ældre, og da
Træet sygnede hen, tog jeg den sidste friske Gren, satte den i
Jorden, og Grenen er nu bleven saadant et stort Træ og
kommer saa dog til sidst til Bryllupsstads, bliver Brudebuket
for din Datter!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
