Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95 FLASKEHALSEN.
Jomfru. Men hun kendte ikke Flasken, og den kendte ikke
hende, saaledes gaar man hinanden forbi i Verden — til
man mødes igen, og det gjorde de to, de vare jo komne i By
sammen.
Flasken kom fra Haven til Vinhandleren, blev igen fyldt
med Vin og solgt til Luftskipperen, der næste Søndag skulde
gaa op med Ballonen. Der var en Stimmel af Mennesker
for at se til, der var Regimentsmusik og mange Tilberedelser,
Flasken saa det fra en Kurv, hvori den laa ved en levende
Kanin, der var ganske forknyt, idet den vidste, den skulde op
med for at gaa ned med Faldskærm, Flasken vidste hverken
om op eller ned, den saa, at Ballonen bovnede saa stor, saa
stor, og da den ikke kunde blive større, begyndte den at løfte
sig højere og højere, blive saa urolig, Tovene, der holdt den,
skar man over, og den svævede med Luftskipperen, Kurven,
Flasken og Kaninen; Musikken klang, og alle Mennesker raabte:
Hurra!
»Det er løjerligt saadan at gaa til Vejrs!« tænkte Flasken,
»det er en ny Sejlads; deroppe kan man da ikke løbe paa!«
Og mange Tusinde Mennesker saa efter Ballonen, og den
gamle Jomfru saa ogsaa efter den; hun stod ved sit aabne
Kvistvindue, hvor Buret hang med den lille Irisk, der den
Gang ikke havde Vandglas, men maatte nøjes med en Kop.
I Vinduet selv stod et Myrtetræ, der var flyttet lidt til Side
for ikke at stødes ud, idet den gamle Pige bøjede sig frem
for at se; og hun saa i Ballonen tydeligt Luftskipperen, der
lod Kaninen gaa ned med Faldskærm og derpaa drak alle
Menneskers Skaal og kastede saa Flasken højt i Luften; ikke
tænkte hun paa, at hun havde set just den flyve højt for
hende og hendes Ven paa Glædens Dag, i den grønne Skov,
i Ungdoms Tid.
Flasken fik ikke Tid til at tænke, det kom den saa uventet
med eet at være paa sit Livs Højdepunkt. Taarne og Tage
laa dybt nede, Menneskene vare saa bitte smaa at se.
Nu sank den og det med en anderledes Fart end Kaninen;
Flasken gjorde Kolbøtter i Luften, den følte sig saa ung, saa
ellevild, den var halv fuld af Vinen, men ikke længe. Hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
