Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101 SUPPE PAA EN PØLSEPIND.
der kan bringe Suppe af en Pølsepind. Vi sejlede mange
Nætter og Dage, vi havde det med Slingren og med vaadt.
Da vi saa kom, hvorhen vi skulde, saa forlod jeg Fartøjet;
det var højt oppe i Norden.
Det er underligt at komme hjemme fra sin egen
Krinkelkrog, gaa med Skib, der ogsaa er et Slags Krinkelkrog, og
saa pludselig være over hundrede Mile borte og staa i et
fremmed Land. Der var vildsomme Skove med Gran og Birk,
de duftede saa stærkt! jeg holder ikke af det! de vilde Urter
lugtede saa krydrede, jeg nøs, jeg tænkte paa Pølse. Der var
store Skovsøer, Vandet saa klart ud nærved, men set i Afstand,
sort som Blæk; der flød hvide Svaner, jeg antog dem for
Skum, saa stille laa de, men jeg saa dem flyve, og jeg saa
dem gaa, saa kendte jeg dem; de høre til Gaasens Slægt, ser
man nok paa Gangen, ingen kan fornægte sit Familieskab! jeg
holdt mig til mit Slags, jeg sluttede mig til Skov- og
Markmusene, der iøvrigt vide grumme lidet, især hvad Traktement
angaar, og det var jo det, at jeg rejste udenlands for. At det
kunde tænkes at låve Suppe paa en Pølsepind, var dem en
saa overordentlig Tanke, at den gik straks gennem hele Skoven,
men at den Opgave kunde løses, henregnede de til Umulighed;
mindst tænkte jeg da, at jeg her, og det endnu den samme
Nat, skulde blive indviet i Lavningen. Det var Midsommer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
