Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
SUPPE PAA EN PØLSEPIND.
derfor duftede Skoven saa stærkt, sagde de, derfor vare Urterne
saa krydrede, Søerne saa klare og dog saa mørke med de
hvide Svaner paa. I Skovkanten, mellem tre, fire Huse, var
rejst en Stang, høj som en Stormast, og øverst paa den hang
Kranse og Baand, det var Majstangen; Piger og Karle dansede
rundt om den og sang dertil omkap med Spillemandens Violin.
Det gik lystigt til ved Solnedgang og i Maaneskin, men jeg
tog ikke med, hvad skal en lille Mus paa Skovbal! jeg sad i
det bløde Mos og holdt paa min Pølsepind. Maanen skinnede
især paa een Plet, hvor der var et Træ med et Mos, saa fint,
ja, jeg tør sige saa fint som Musekongens Skind, men det
havde en grøn Farve, saa at det var en Velgerning for Øjnene.
Da kom der lige med eet opmarcherende de yndigste smaa
Personer, ikke større, end at de kunde naa mig til Knæet, de
saa ud som Mennesker, men de vare bedre proportionerede, de
kaldte sig Alfer og havde fine Klæder af Blomsterblade med
Flue- og Myggevinge-Besætning, slet ikke galt. Det var straks,
som om de søgte efter noget, jeg vidste ikke hvad, men saa
kom der et Par Stykker hen til mig, den fornemste af dem
pegede paa min Pølsepind og sagde: »»Det er netop saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
