Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
SUPPE PAA EN PØLSEPIND.
de kunde opfylde; da bad jeg dem sige mig, hvorledes man
laver Suppe paa en Pølsepind.
»»Hvorledes vi bære os ad!«« sagde den fornemste og lo,
»»ja, det har du da nylig set! Du kendte vei knap igen din
Pølsepind!««
»»De mene paa den Maade!«« sagde jeg og fortalte
ligefrem, hvorfor jeg var paa Rejse, og hvad man hjemme ventede
sig af denne. »»Hvad Gavn,«« spurgte jeg, »»har Musekongen
og hele vort mægtige Rige af, at jeg har set denne Dejlighed!
jeg kan ikke ryste den ud af Pølsepinden og sige: se, her er
Pinden, nu kommer Suppen! det var jo altid dog et Slags
Anretning, naar man var mæt!««
Da dyppede Alfen sin lille Finger ned i en blaa Viol og
sagde til mig: »»Pas paa! jeg bestryger din Vandrestav, og
naar du saa kommer hjem til Musekongens Slot, rør da med
Staven ved din Konges varme Bryst, saa springer der Violer
ud om den hele Stav og det selv i den koldeste Vintertid.
Se, der har du da noget hjem og endnu lidt til!«« men før
den lille Mus sagde hvad dette lidt var, vendte hun sin Stav
mod Kongens Bryst, og virkeligt, der sprang frem den dejligste
Buket Blomster, der duftede saa stærkt, at Musekongen
befalede, at de Mus, som stod nærmest Skorstenen, straks skulde
stikke deres Haler ind i Ilden, at man kunde faa lidt sveden
Luft, for den Violduft var ikke til at holde ud, det var ikke
det Slags, man holdt af.
»Men hvad var det lidt til, du talte om!« spurgte
Musekongen.
»Ja,« sagde den lille Mus, »det er det, som man nok
kalder Effekten!« og saa vendte hun Pølsepinden, og da var
der ingen Blomster mer, hun holdt kun den nøgne Pind, og
den løftede hun ligesom en Taktstok.
»»Violer er for Synet, Lugten og Følelsen,«« sagde Alfen
mig, »men der er endnu tilbage for Hørelsen og Smagen!«
Og saa slog hun Takt; det var Musik, ikke som den klang
i Skoven ved Alfernes Fest, nej, som den kan høres i Køkkenet.
Naa, det var en Laven! Det kom med eet, ligesom om Vinden
susede gennem alle Skorstensrør; Kedler og Potter kogte over,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
