Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
SUPPE PAA EN PØLSEPIND.
Og saa gik jeg Vester paa ud i den vide Verden for at
blive Digter.
Forstand, vidste jeg, er i enhver Ting det vigtigste, de to
andre Dele have ikke den Agtelse! saa gik jeg altsaa først ud
efter Forstanden; ja, hvor bor den? Gak til Myren og bliv
vis! har en stor Konge i Jødeland sagt, det vidste jeg fra
Biblioteket, og jeg standsede ikke, før jeg kom til den første
store Myretue, der lagde jeg mig paa Lur for at blive vis.
Det er et meget respektabelt Folkefærd Myrerne, de ere
bare Forstand, alt hos dem er som et rigtigtgjort Regnestykke,
det gaar op. At arbejde og at lægge Æg, sige de, er at leve
i Tiden og sørge for Eftertiden, og det gøre de da. De dele
sig i de rene Myrer og i de skidne; Rangen bestaar i et
Nummer, Myredronningen er Nummer eet, og hendes Mening
er den eneste rigtige, hun har slugt al Visdom, og det var af
Vigtighed for mig at vide. Hun sagde saa meget, det var saa
klogt, at jeg syntes, det var dumt. Hun sagde, at deres Tue
var det højeste i denne Verden, men tæt ved Tuen stod et
Træ, det var højere, meget højere, det kunde ikke benægtes,
og saa talte man ikke derom; en Aften havde en Myre
forvildet sig derhen, krøbet op ad Stammen, ikke til Kronen
engang, men dog højere, end nogen Myre før var kommen,
og da den vendte om og fandt hjem, fortalte den i Tuen om
noget langt højere udenfor, men det havde alle Myrerne fundet
fornærmeligt mod hele Samfundet, og saa blev Myren dømt
til Mundkurv og vedvarende Ensomhed; men kort Tid efter
kom en anden Myre til Træet og gjorde samme Rejse og
Opdagelse, og den talte derom, som man sagde, med Besindighed
og Utydelighed, og da den dertil var en agtet Myre, en af de
rene, saa troede man den, og da den døde, satte de en
Æggeskal for den, som Monument, for de agtede Videnskaber. Jeg
saa,« sagde den lille Mus, »at Myrerne idelig løb med deres
Æg paa Ryggen; een af dem tabte sit, hun havde stor
Anstrengelse med at faa det op igen, men det vilde ikke lykkes,
da kom der to andre og hjalp til af alle Kræfter, saa at de
nær havde tabt deres egne Æg, men saa lod de øjeblikkelig
igen være, for man er sig selv nærmest; og Myredronningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
